Resenlund sommermarked

Resenlund Sommermarked

Et marked fuld af kunsthåndværk og lokale madaktører.

Lørdag og søndag 28.-29. juni 2025, begge dage kl. 10-16.

Strandvejen 9, 7800 skive

Vi holder igen i år sommermarked på Resenlund. Vi er stolte af, at kunne præsentere et stort udvalg af lokalt kunsthåndværk fra Skive og omegn. Kom og udforsk de forskellige stande og mød kunstnerne bag. Markedet afholdes i vores stemningsfulde gårdhave og udover unikke kunstværker og håndværk kan du nyde lækker mad, besøge vores ølbar og nyde en forfriskning i solen. Vi glæder os til at byde dig velkommen til to dage fyldt med skønne oplevelser og lokal kreativitet!

Udstillere på sommermarkedet 2025

Kunst, keramik, grafik

Pia Viborg – Billedkunstner
Grafik/maleri/skulptur Galleri på Fjordvej 21, Havnen Skive

Mille Hauerholt Viborg
Stud. Kgl. Akademis skole for glas og keramik Bornholm
Keramik

Ida Hauerholt Viborg
Stud. The Animation Workshop Viborg
illustrator/kunstprint

Glaskunst

Bag AvDetBrænder finder du Benjamin fra Aarhus. Benjamin arbejder til daglig for de to glaspustere Mikkel Yerst og Rikke Stenholt i henholdsvis Silkeborg og Aarhus. Benjamin er en spirende ung glaskunstner, der er vild med farver og sjove udtryk. Han skaber unikke og livlige kunstværker, der fanger øjet og spreder glæde.


Foto

Dorte Fynboe Keramik

Skøn keramik fra Dorte Fynboes hånd. Brugskunst i stentøjsler i mange skønne farver. Funktion, form, farver og teknik går op i en højere enhed i de mange skønne ting, der er at finde hos Dorte Fynboe.

Keramik

Jeg har været så heldig over flere år at finde gamle helt unikke støbeforme, tilkøbt nye og laver også selv forme. Når jeg støber laver jeg selv støbeleret, den er delvis af nyt ler og delvis af genbrugs ler. Det er mere tidskrævende end at bruge nyt ler, men jeg synes, jeg får noget meget spændende ler, da det ikke kun er lyst stentøjsler, men er en blanding af grå, sort ler med eller uden lava pletter. Det gør, at leret ser mere levende ud.

Uddrag fra Holms kreative univers’ hjemmeside

Maleri/keramik

Malerierne maler jeg med pensel og spartel – og i akrylmaling. Langt de fleste malerier er abstrakte med genkendelige motiver og figurer.  Inspirationen finder jeg i hverdagens farver, mennesker, dyr og sjove episoder. Unik stentøjs- og rakukeramik. Det er tit med et humoristisk – men stilfuldt udtryk. Alt fra sjove kopper, skåle, piphoveder, heste, huse og meget andet.

Uddrag fra Gallerim.dk

Kork

Anne B. Søbjørn står bag både Bevar det Vel og ByBjörkman.dk. Første nævnte står bag madklædet. En genanvendelig og plastikfri løsning til opbevaring af madvare for at holde dem friske. ByBjörkman.dk fremstiller enkelt og smukt tilbehør til strikkeren, hækleren og brodøsen i korkstof. Opdag det håndlavede univers af smukke detaljer og funktionelle designs begge

Lædervarer

Læderværkstedet “Læder og Nål” på Lundø blev grundlagt i 2023.
Ejerne af værkstedet, Tine og Thomas, bruger læder og nåle til at producere holdbare lædervarer af høj kvalitet helt i hånden. Uanset om det er bælter, tasker, kortholdere eller tilbehør, er alt lavet i hånden med kærlighed og præcision, så hvert stykke er unikt.
Alle produkter fremstilles på Lundø. Ud over de færdige produkter kan du også få lavet lædervarer efter dine egne specifikationer i værkstedet.
I læderværkstedet lever håndværket videre i sin smukkeste form. Hvert produkt fortæller en historie om håndværk, tradition og passion.


Keramik

Passioneret keramiker, der skaber unikke og smukke kunstværker med ler og rakubrænding. Hendes håndværk og kreativitet skinner igennem.

Kort

Evelyn tegner smukke kort med fine motiver, der bliver trykt på genbrugskvalitet papir. Disse kort forhandles normalt hos blomsterhandlere og gavebutikker, men nu får du mulighed for at møde hende og se det hun laver.

Brødudsalg / økologisk mad

Vi er passionerede om at kombinere sund mad med ansvarlighed. Ved at bruge 30-60% økologiske råvarer i vores mad, støtter vi både din sundhed og miljøet. Vores madoplevelser afspejler vores engagement i bæredygtighed og kvalitet. Velkommen til en positiv forandring i fødevaresektoren.

Patchwork

Patchworkforeningen Aakjærgruppen er et fællesskab af kreative sjæle, der deler passionen for håndarbejde og stofkunst. Vi mødes for at inspirere hinanden, udveksle ideer og skabe smukke patchwork-projekter sammen.

Hornvarer

Hornvarefabrikken gemmer på en spændende 200-årig historie. Historien bygger på husflidsarbejdet i de fattige hedeegne.
På værkstedet værner vi meget om det gamle håndværk, vi udvikler og fører Hornvarefabrikken videre, med respekt for det gamle håndværk

Tekstil

Hey! Velkommen til mit krea-univers. Mit navn er Henny og det er mig der laver alt der sælges i min sysleshop. Jeg elsker at være kreativ og følge processen i hvert værk. Mit lille univers giver mig ro og jeg elsker at skabe unikke værker. Og jeg elsker alle nye udfordringer. Jeg laver mange forskellige ting, både tuft, strik, hækling og syning, så mit kreaunivers er bredt. Men på sommermarked vil jeg hovedsageligt sælge tuftede vægtæpper. Følg med på instagram: Sysletrolden_vol2 eller sysletrolden_shop

Vinbar

På sommermarkedet kan du møde Søegaards Vinhus. De kommer med lækker vin og bobler på glas og kolde drinks. Køb også en flaske vin eller drinkspakke med hjem til weekenden. 

Søegaards Vinhus er en lokal vinbutik i gågaden. Her finder du masser af lækre kvalitetsprodukter på hylderne, nøje udvalgt med omhu og dedikation.På sommermarkedet kan du møde Søegaards Vinhus. De kommer med lækker vin og bobler på glas og kolde drinks. Køb også en flaske vin eller drinkspakke med hjem til weekenden. Søegaards Vinhus er en lokal vinbutik i gågaden. Her finder du masser af lækre kvalitetsprodukter på hylderne, nøje udvalgt med omhu og dedikation.

Mad og Øl

Fur Bryghus er et mikrobryggeri, restaurant og eventsted beliggende på øen Fur i Limfjorden. Bryggeriet er indrettet i en tidligere molerfabrik fra 1926 og producerer et bredt udvalg af specialøl, herunder porter, ale og bockbier.

Blomster

Egeris Blomster er din lokale blomsterbutik med friske blomster og smukke buketter til enhver lejlighed. Lad os hjælpe med at sprede glæde og farver i din hverdag! Besøg os og lad naturens skønhed inspirere dig.

Kagebord

Soroptimist International er et verdensomspændende netværk af kvinder, som frivilligt arbejder med, og støtter humanitære formål på lokalt, nationalt og globalt plan. Soroptimist Skive er Danmarks største klub med flere end 50 medlemmer fra lokalområdet. Vi deltager på Resenlund sommermarkedet for at støtte skolebørn i Burkina Faso igennem projektet ‘Moving the World to end Hunger’, som klubben i flere år har støttet ved at donere skolemad. Skolemaden er en meget vigtig rolle i børnenes indlæringsproces, og vi arbejder efter FNs Verdensmål:  Stop Sult og Kvalitetsuddannelse.

Kom og få en snak med os, og støt det gode formål ved at købe kaffe/te, kage samt små kunsthåndværker

Plantetryk

Mød den talentfulde kunstner, som skaber magiske plantetryk. Hendes værker fanger naturens skønhed og skaber en forbindelse til vores omgivelser. Lad dig fortrylle af hendes unikke kunst.

Filt

Karen Birgitte udstiller skønne værker i filt. Hun laver humoristiske boligtekstiler, som siddepuderne “røvspætter” og skulpturer/figurer lavet af uld. Hendes værker bringer ofte et smil frem, så tag et kig forbi hendes stand og se hvad filt også kan!

Smykker

Marie Østergaard er guldsmed, ædelstensfatter og diamantgraderer, der skaber unikke, håndlavede smykker af høj kvalitet. Værkstedsbutikken Guldsmed Ø i Krabbesholm Skov tiltrækker lokale og kunder fra hele landet. Maries håndværk er præget af omhyggelighed og kærlighed til faget, hvor metaller formes til historier om mennesker. Besøg og oplev ægte kunstnerisk talent.

Glas og keramik

Glaspusteriet Gnist skaber unikke og personlige designs, der i høj grad er præget af glæden og passionen for materialet. Vi udfolder vores håndværk i glas og keramik og stræber efter at skabe brugskunst og kunstværker der bliver værdsat i gennem hele livet.